NEWS

Nyt domicil i Herning

mar 25, 2024

Vi bygger nyt domicil i Herning

Vi er glade for at kunne annoncere, at Element Metech A/S, som for nuværende har base på Flyvestation Karup, nu bygger et nyt domicil i Herning, lige ved siden af motorvejen.

Denne udvikling er et led i vores strategi om at styrke vores tilstedeværelse og kapacitet i regionen.
Det nye domicil vil ikke kun være vores hovedkvarter, men også hjemsted for vores afdeling fra Lem, som samtidig flytter ind i de nye lokaler. Samlingen af vore operationer på ét sted vil øge vores effektivitet og kapacitet betydeligt.

Vores nye faciliteter vil blive State of the art laboratorier og fuldt udstyret til at møde de standarder, der forventes i 2024. Dette vil ikke alene hjælpe os med at tiltrække nye talenter, men også sikre, at vi kan fastholde vores nuværende dygtige medarbejdere i fremtiden.

Som en naturlig følge af Element Metechs erklærede klimamål, bliver det grønne aftryk understøttet med en superisoleret bygningsmasse på 4.200 m2, hvor solceller kommer til at supplere elforbruget.

Flytningen er planlagt til at finde sted i ugerne 29 og 30, hvor virksomheden holder sommerlukket, for at minimere forstyrrelser for vores kunder og sikre en kontinuerlig levering.

Vi ser frem til at byde jer velkommen i vores nye domicil og fortsætte med at levere service i verdensklasse.

news

The latest news from Element Metech

Making certain for over 190 years