elmaalereI april måned valgte Eniig at frasælge Målerlaboratoriet i Energiteknik-divisionen til Element Metech A/S. Handlen er nu faldet på plads og alle aktiviteter er overdraget til os. Målerlaboratoriet fortsætter i lokalerne hos Eniig i Herning, indtil et helt nyt laboratorium er indrettet i vores afdeling på Flyvestation Karup.

Element Metech foretager således nu også DANAK akkrediteret kalibrering samt verifikation og re-verifikation af elmålere for danske elselskaber og producenter af elmålere. Målerlaboratoriet er det eneste af sin art i Danmark.

For at sikre, at elmålere i drift måler korrekt, er disse underlagt en lovpligtig stikprøvekontrol. Vi tilbyder derfor et kontrolsystem for elmålere i drift, Målerweb, som hjælper kunden med at huske på kontrollerne, så udtagning af stikprøverne bliver en smal sag. Når kunden har udtaget og sendt målerne til os, foretager vi kalibreringerne og opdaterer Målerweb med resultaterne.

Divisionsdirektør hos Eniig, Ken Thon

- Vi har i nogen tid haft en konstruktiv dialog med Element Metech og vi er overbeviste om, at vi har fundet en ny og god ejer, som sammen med de dygtige medarbejdere kan udvikle målerlaboratoriet yderligere i de kommende år.

Administrerende direktør for Element Metech A/S, Bendix Christensen

- Vi satser på vækst ved at bygge videre på de gode relationer, som Målerlaboratoriet igennem mange år har opbygget. Jeg er ikke i tvivl om mulighederne for Målerlaboratoriet og jeg ser frem til, at organisationen indfrier potentialet i de kommende år”.

Kundechef hos Element Metech A/S, Jimmi Langaas

- Vi har stort fokus på, at Målerlaboratoriets kunder ikke oplever ulemper af nogen art i forbindelse med Element Metech’s overtagelse af aktiviteterne. De kommende uger og måneder vil vi bruge på at tage kontakt til kunderne med fokus på at fastholde de gode relationer.

Klik her for flere informationer om kalibrering af elmålere

Måleteknisk support

Vi hjælper vores kunder med måleteknik i forbindelse med produktkvalitet og risikostyring.

Dette gør vi ved at
- arbejde som en uafhængig leverandør, der leverer ydelser inden for kalibrering, måling og rådgivning
- have brede kompetencer, og høj kvalitet af ydelser til vores kunder
- levere fleksible og værditilførende serviceløsninger
- være tættere på vores kunder og levere on-site-ydelser
- arbejde på langsigtede og stærke kunderelationer
- have kompetente, selvstændige og engagerede medarbejdere på alle niveauer.